Mercedes Benz CPH
Åbent i dag til kl. 17.30
Gå til service & værksted

Mercedes-Benz CPH rykker tættere på kunderne i København.

Pressemeddelelse 22-02-2019.
For at rykke endnu tættere på kunderne udvider Mercedes-Benz CPH nu forhandlernetværket og rykker ind i Sydhavnen.

 

Direktør Lars Simper glæder sig meget til at rykke ind i lokalerne på Sydhavnsgade 16 i København SV. Det skyldes især, at de moderne bilkøbere gør deres hjemmearbejde og stiller krav til en moderne forhandler:

 

”Tidligere var vi vant til at besøge vores bilforhandler adskillige gange, når tiden var inde til at skifte bilen ud. Anderledes er det i dag, hvor vi faktisk kun ser kunden én enkelt gang i vores showroom. Det skyldes, at den moderne bilkøber selv gør al hjemmearbejdet via fx artikler på nettet og YouTube-videoer, og vi mærker tydeligt, hvor velforberedte og vidende kunderne er, når de kommer ind hos os. Og det stiller krav til førstehåndsindtrykket og oplevelsen, vi skaber. Vi får nemlig kun én chance, og den skal vi gribe,” siger Lars Simper, direktør hos Mercedes-Benz CPH.

 

Kunderne vil blandt andet kunne se frem til digitale løsninger, som fx giver mulighed for at bygge og tilpasse sin nye bil i fuld størrelse direkte på en skærm, ligesom to private udleveringsrum vil danne rammen for unikke kundeoplevelser hver dag.

Vi er her for dig nu og endnu mere i fremtiden.

Vil være tæt på kunderne

 

Det andet element, som Lars Simper fremhæver i forbindelse med byggeriet er den geografiske beliggenhed:

 

”Vi vil sætte kunden i centrum i alt, hvad vi gør. Det ved jeg godt, der er mange virksomheder, der prædiker, men vi forsøger virkelig at leve efter det mantra hver dag. Derfor mener jeg også, at beliggenheden er ganske unik, idet den kun er en kort cykeltur fra centrum af København. Vi vil møde kunderne, hvor de er, og gøre det enkelt og smidigt at besøge os – også selvom man ikke allerede har en bil i dag, hvilket jo er tilfældet for mange københavnere med en cykel og et metrokort, siger Lars Simper og afslutter:

 

”Faktisk tror jeg, at vi i fremtiden endda vil se endnu flere, mindre showrooms helt inde i centrum af de større byer. Med digitale løsninger og agile showrooms er det en meget sandsynlig fremtid,” siger Lars Simper.