Mercedes Benz CPH

Antos – når lasten er særlig tung.

En klasse for sig.

Antos er udviklet særligt med henblik på distributionskørsel fra 18 t og opefter. Det er en lastbil i en klasse helt for sig selv, der er konstrueret præcist med det formål at imødekomme de specifikke krav, der stilles, når man skal transportere tung last.

Lastbilen er karakteriseret ved en høj grad af funktionalitet og effektivitet i hver eneste detalje, det være sig i forhold til de tekniske specifikationer, det store udvalg af ekstraudstyr eller indretningen i cockpittet.

Konfigurer din bil her

Distributionskørsel fra 18 ton.

Fokus på opgaveorienterede løsninger.

Antos bekræfter, at man hos Mercedes-Benz tænker på hver en detalje og har fokus på at skabe præcise og opgaveorienterede løsninger, når det handler om tung transport. Antos egner sig til transport af fødevarer eller til tank- og silobranchen og kan konfigureres individuelt til hver branche og behov. Lastbilen fås med seks førerhusvarianter; ClassicSpace S og M samt CompactSpace M – hver med en motortunnelhøjde på enten 170 eller 320 mm.

Førerhusene har ens bredde på 2.300 mm og opfylder ethvert krav til opbygningslængde, nyttelast, plads og overblik.

Indlysende fordele ved Antos.

Gode køreegenskaber.

Optimal manøvredygtighed.

Høj effektivitet.

Dynamisk spontant-reagerende motor.

Lav indstigning konstrueret i trappeform.

Ens førerhusbredde på 2.300 for optimalt forhold mellem overblik, plads, opbygningslængde og nyttelast.

Bekvem og praktisk arbejdsplads.

Anti-lock braking system (ABS), ASR, bremseassistent, rullespærrer og en ydelsesafhængig motorbremse.

Sikker partner på vejen.

En lang række innovative foranstaltninger gør Antos til en ekstrem sikker partner på vejen.

De velkørende Euro VI-motorer med op til 460 kW (625 hk) og det fintfølende styretøj er garanti for solide køreegenskaber.
Takket være teknisk assistance i forhold til afstand, opmærksomhed, Lane Keeping, krængning og stabilitetsregulering er chaufføren bakket maksimalt op i forhold til en sikker kørsel i by og på motorvej.

Man kan forvente lave reparations- og serviceomkostninger samt lange serviceintervaller på op til 150.000 km takket være en høj levetid for alle komponenter.

En finjusteret aerodynamik bidrager til lavt brændstofforbrug, der også tilgodeser miljøet.

Download Antos brochure

Arbejdsglæden starter i cockpittet.

Derfor er Antos designet med udgangspunkt i chaufførens behov for komfort, sikkerhed og effektivitet.
Der er nem indstigning via en trappe, og førersædet er affjedret, så det understøtter kroppen bedst muligt. Den brede ratstilling sikrer, at også høje chauffører kan sidde behageligt, og det optimale udsyn fra førerhusets store ruder giver optimal sikkerhed.
Der er let adgang til cockpittets forskellige betjeningsfunktioner fra førersædet. Således er
gearskifteautomatikken Mercedes PowerShift 3 integreret i rattet, hvilket ydermere øger pladsen mellem sæderne og gør passage til passagersædet mere behagelig. Et kombiinstrument med farvedisplay giver en overskuelig præsentation af alle væsentlige oplysninger om bilen og driftstilstanden.

Find os her

Greve

Ventrupparken 12

2670 Greve

Greve – salg

Greve

Ventrupparken 12

2670 Greve

Greve – værksted

Hillerød

Heimdalsvej 2

3400 Hillerød

Hillerød – salg

CTA - Jeg vil gerne kontaktes

CTA - Et tilbud, tak.

CTA - En brochure, tak

Kontakt mig venligst
Kontakt mig for tilbud
Send en brochure